Home

Tips og tricks til det perfekte stævne

Med udgangspunkt i en forbrugerundersøgelse, foretaget blandt 10.000 brugere, med stor interesse for sportsstævner, så har vi hos turnering.com fundet frem til følgende ”5 tips og tricks til det perfekte stævne”, som I er meget velkommen til at benytte under jeres næste stævneoprettelse, -promovering samt -afvikling.

Hvad skal stævnet koste?

Det er formentlig ingen overraskelse, at pris og kvalitet skal hænge sammen, og netop derfor søger deltagerne naturligvis også stævner, hvor de får, hvad de betaler for.

De fleste foretrækker stævner med kvalitet, herunder medaljer eller pokaler til alle, kompetente dommere samt aktiviteter udenfor banen til de indlagte pauser. Såfremt jeres stævne indeholder flere af de førnævnte elementer, da kan prisen med rette ligge på +1.000 DKK per hold. Ønsker I i stedet at gå den modsatte vej, og arrangere et ”kom-spil-hjem”-stævne, hvor trænerne selv dømmer, der er få kampe til hvert hold og intet slutspil, så skal prisen naturligvis være i den anden ende af skalaen. I dette tilfælde vil en pris på alt mellem 100 DKK - 300 DKK være mere hensigtsmæssig jvf. forbrugerundersøgelsens resultater.

Hvornår skal stævnet finde sted?

Weekender og helligdage er yderst populære dage for afvikling af jeres næste stævne. Det varierer naturligvis fra hold til hold, hvad der individuelt passer dem bedst, men især søndag formiddag er, sålænge mødetid og sidste kamp er planlagt indenfor et overskueligt tidsinterval. Flerdagsstævner kan desuden med fordel afvikles henover helligdage samt med forskudte kamptidspunkter, da flerdagsstævner ofte benyttes som teambuilding-ture.

Hvem skal deltage i stævnet?

Størstedelen af forbrugerundersøgelsens svar kom fra trænere og forældre, tilhørende aldersgrupperne U8-U12, hvorfor der tilsyneladende er størst interesse for stævner iblandt netop disse årgange. Det betyder dog ikke, at de øvrige årgange, inklusiv senior-, old boys- og veteran-spillere ikke efterspørger stævner, hvilket det samlede stævneoverblik på turnering.com også er et levende bevis på. Stævnets indhold bør dog variere, alt efter hvilken aldersgruppe, I søger at afvikle dit stævne for.

Hvor mange kampe per hold?

De fleste hold søger og forventer et vis antal kampe når de nu alligevel er taget afsted for at deltage i stævnet. Minimum 4 kampe, og gerne minimum 15 minutter per kamp, inklusiv slutspil og evt. placeringskampe, er der stor efterspørgsel på, men for at referere til prispunktet ovenfor, så skal I naturligvis sørge for, at dette indhold stemmer overens med selve stævnets endelige pris.

Hvad skal stævnet ellers indeholde?

Det er vigtigt, at de evt. påsatte dommere er neutrale, og at lokale hold ikke placeres i samme pulje. Derudover er det vigtigt, at puljerne er niveauopdelte, så alle deltagende hold får en positiv, sjov og lærerig oplevelse. Pauserne imellem kampene må hverken være for korte eller for lange, medmindre der i sidstnævntes tilfælde er sørget for underholdende, sjove aktiviteter samt evt. drikke- og madboder udenfor banen. I tillæg til dette, så er der - ved større og dyrere stævner - stor efterspørgsel på konkurrencer i pauserne (jonglering, præcisionsspark, quiz, tombola mv.), samt evt. overnatningsmuligheder og sund kost.

Vi håber, I kan bruge resultaterne af vores forbrugerundersøgelse til jeres næste stævne, som I naturligvis kan oprette både hurtigt og helt gratis på turnering.com.

Venlig hilsen,
Turnering.com