Bording IF og vores hovedsponsor CBJ Gulvteknik inviterer hermed jeres klub og spillere til Bording Inde Cup 2026/27. Stævnet afholdes i hallerne i Bording, Hampen og Engesvang og strækker sig over fem afdelinger fordelt på flere weekender, hvor hver årgang afvikles på én dag. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Vi opdeler i A-, B- og C-niveauer, så hvert hold kan finde det passende niveau.
Vores turneringsstruktur er unik, da alle hold går videre fra de indledende puljer, hvilket sikrer, at alle får mulighed for at spille slutspilskampe, hvor kampene skal afgøres. I vores stævne møder nr. 1 ikke nr. 4 direkte. I stedet møder nr. 4 enten nr. 3 eller nr. 4 fra en anden pulje, og vinderen avancerer til at spille mod nr. 2 fra en anden pulje. På denne måde skaber vi mere jævnbyrdige kampe i slutspillet.
Som et af de få stævner sikrer vi, at ALLE hold får MINDST 5 kampe.
For at sikre den bedst mulige oplevelse forbeholder vi os retten til at slå niveauer sammen, hvis der er for få tilmeldte hold. Der kræves mindst 5 hold i et niveau for, at det ikke bliver kombineret med et andet.
Der er mulighed for overnatning.
Der spilles efter DBU's regler for indefodbold.
5. afdeling
Lørdag den 14. februar 2026:
- U7 drenge (Årg. 2019)
- U6 drenge (Årg. 2020)
- U6-U7 piger (Årg. 2019-2020)
Søndag den 15. februar 2026:
- U8 drenge (Årg. 2018)
- U8 piger (Årg. 2018)
Læs meget mere om stævnet her: http://www.xn--stvneportalen-4fb.dk/bordingif
Host
Bording IF
Date and time
Location
Klochsvej 25, 7441 BordingDivisions
Formats
Gender