Velkommen til B.1938's årlige Lagkagestævne!
Vi glæder os til et fantastisk stævne sammen med jer og alle jeres seje spillere!
Lagkagestævnet danner hvert år rammen om gode fodboldoplevelser, masser af smil og nye relationer – alt sammen med spillet og fællesskabet i centrum.
Vi ønsker, at stævnet afvikles i DBU's børnesyns ånd, hvor glæde, tryghed og fællesskab er fundamentet for børnenes udvikling og læring.
Derfor forventer vi, at alle deltagende klubber, trænere og tilskuere bidrager til et positivt og inkluderende fodboldmiljø.
Det betyder, at vi møder både spillere, trænere og dommere med respekt, opmuntring og en positiv tilgang. Fairplay skal være en naturlig del af oplevelsen – både på og uden for banen.
Vi forventer, at disse principper efterleves, og vi vil påtale adfærd, der ikke understøtter stævnets værdier.
Også når kampene er ulige, skal respekten og den gode oplevelse være lige stor. Forskelle i niveau og kampenes udvikling ændrer ikke på vores fælles ansvar for, at alle børn får en god fodboldoplevelse.
Præmier og anerkendelse
Der vil være medaljer til alle spillere der spiller 3v3 samt 5v5.
I årgangene U10 - U11 - U12 er der en erindrings pokal, der uddeles til hvert hold. På den måde anerkender vi glæden ved holdets fælles indsats.
I rækkerne U13 - U14 - U15 - U16 spiller vi om medaljer, som uddeles til alle deltagende spillere placeret 1 - 2 - 3.
Der vil være en Lagkage til alle hold efter holdets sidst spillede kamp.
Vi glæder os til en weekend fyldt med fodboldglæde, fællesskab og gode oplevelser!
Rigtig god fornøjelse med Lagkagestævnet!
B.1938s Forældreforening
Organizer
B1938´s Forældreforening
Date and time
Location
Kirkevej 19, 4872 IdestrupDivisions
Formats
Gender
Attached files
Lagkagestævne_2027 1973-Reglement_2027